Iført maske og kappe rejser jeg galaksen tynd i håbet om at finde oprørsstyrkerne, der truer freden i det Galaktiske Imperium. Til lands tramper mine store AT-AT’er fjenderne i smadder. I luften blaster mine Stjerneødelæggere fjendens skibe itu. Men alt dette er kun forberedelser. I baggrunden lurer et våben, der aldrig har set mage… et våben hvis skud har styrke nok til at tilintetgøre en hel planet…
Jeg kan slet ikke tælle, hvor mange gange jeg har været det Galaktiske Imperium i EaW. Følelsen af at have kontrollen over sin helt egen Star Wars-stjerneflåde har altid været min egen lille drenge-drøm. Det var derfor også med stor glæde at jeg satte EaW i min maskine og hurtigt valgte Imperiet. Der er selvfølgelig også den anden faktion, oprørerne, men de virker på mange måder kedelige og klodset sammensat. Det er sandsynligvis en smagssag, men det er af den simple årsag at Imperiet blev min foretrukne faktion.
Spillet tager sit udgangspunkt i årene efter den tredje film i Star Wars-sagaen, hvor jedien Anakin Skywalker nu er den frygtede Darth Vader. Det er nu op til en selv om man vil følge Star Wars-historien som Oprørs-alliancen eller ændre den via det Galaktiske Imperium. Hver faktion har sine egne styrker, men hvor Imperiet meget hurtigt kan mobilisere sine styrker, må man som Oprørs-Alliance bruge snilde og list for både at erobre planeter og avancerer teknologisk.
Alt dette ville have været fint, hvis det ikke var for den markante sværhedsgrad, der er i mellem faktionerne. Der var ingen støre problemer med Imperiet, men jeg løb konstant ind i problemer som Oprørs-alliancen. Gang på gang måtte jeg starte forfra, fordi computeren ganske bare udmanøvreret mig…
Selve spillet er delt op tre forskellige områder. Man har det strategiske kort, hvor der planlægges hvilke planeter der skal angribes og derefter har man to kort, hvor kampene foregår. Disse to kort omhandler kampe over planeter og kampe på planeter. Selvom ideen ikke just er ny, fungerede det faktisk udmærket i starten.
Problemet var blot, at kampene til tider løb ud i en konstant strøm af ensformighed. Dette gælder især for rum-kampene der meget ofte løb ud i samme strategi: Ødelæg fjendens rumstation og eliminerer resterende fjendtlige skibe. Efter nogen timer med det føler man ikke samme gejst, som da man første gang startede spillet.
Det grafiske aspekt i spillet lægger sig ikke op af noget revolutionerende. Det er tydeligt at dette er Star Wars og det kan man også se på enhederne, der uden tvivl ligner filmenes store fartøjer og skibe. Planeterne er ligeledes Star Wars, men det er faktisk forfriskende at spille på diverse planeter, der gang på gang ser ganske udmærkede ud.
Musikken er selvfølgelig fra John Williams lille melodi-samling og er derfor smukt og stemningsfyldt. Men hvad kunne man ellers forvente?
Star Wars-spillene har grundlæggende svinget meget i kvalitet. Der har både været de store opture og kasse-successer, men der har i den grad også været virkelig forfærdelige spil i mellem dem. Star Wars: Empire at War er ingen af ovenstående. Det virker upåklageligt, men prøver heller ikke rigtigt at skabe noget nyt.
Er du Star Wars-fan er spillet et must, men er du mere af den skeptiske slags der gerne vil bruge pengene på et langtidsholdbart strategispil er det nok ikke EaW der skal smides de store mønter i.
